Stress og vægt i overgangsalderen – når kroppen holder fast

Du gør dig umage. Du spiser sundt, bevæger dig, og alligevel er det som om kroppen holder fast i kiloene. Kender du det, så er du ikke alene. I overgangsalderen oplever mange kvinder ofte at vægten går op – især med fedt omkring maven. Og forklaringen handler ofte mere om forholdet mellem stress og vægt i overgangsalderen end manglende viljestyrke.

Som Susanne, 48 år, fortalte inden stresscoaching: “Jeg er struktureret og følger alle råd, men det er som om min krop i lytter. Jeg længes bare efter at min indsats virker så jeg kan finde ro.”

Den gode nyhed er, at løsningen ofte ikke er kompliceret. Ved først at skabe ro i nervesystemet, skaber du plads til både indre balance og ydre forandring med både vægttab, smukkere hud mv.

Når stress ændrer kroppens balance

Stress er ikke kun en tanke eller en følelse – det er en fysiologisk tilstand, der påvirker dine hormoner, dit stofskifte og din appetit.

Når du er presset, udskiller kroppen kortisol. I små mængder hjælper det dig med at fokusere og yde. Men vedvarende stress betyder forhøjede kortisolniveauer, og det signalerer til kroppen, at den skal lagre energi som fedt [1].

I overgangsalderen falder østrogen- og progesteronniveauerne. Det gør kroppen mere sårbar over for stresshormonerne [2].

Så forhøjet kortisolniveau i overgangsalderen resulterer bl.a. i at vægten kan stige, selv når du “gør alt det rigtige”.

Tre måder stress påvirker vægten

Kortisol og fedtlagring
Kronisk forhøjet kortisol får kroppen til at lagre energi som fedt – særligt omkring maven [1].

Øget appetit og sukkertrang
Når du er stresset, stiger trangen til hurtig energi. Søde og salte snacks virker uimodståelige, fordi kroppen tror, den har brug for ekstra brændstof.

Forstyrret søvn og rytme
Stress og uro forstyrrer søvnen. Søvnunderskud får sult-hormonet ghrelin til at stige og mæthedshormonet leptin til at falde [3]. Det skaber en ond spiral: træthed medfører mere stress, og stress øger trangen til mad, du ikke har brug for.

Hvordan du kan regulere dit nervesystem

Det gode er, at du kan lære at berolige dit nervesystem. Forskning fra bl.a. HeartMath Institute viser, at rolig, bevidst vejrtrækning kan sænke kortisolniveauet og skabe balance [4].

Tre selvkærlige rutiner, du kan starte med:

Mikropauser i hverdagen
Læg hånden på hjertet, træk vejret roligt ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden. Mærk skuldrene falde.

Bevægelse som afspænding
Rolig yoga, en gåtur i naturen eller let dans hjælper kroppen med at slippe spændinger. Det handler ikke om hård træning, men om at give kroppen rytme og ro.

Selvkærlig struktur
Skab små vaner: faste måltider, en rolig morgenrutine eller en fast sengetid. Strukturen fungerer som en blid praksis, der beroliger nervesystemet.

Kilder

[1] Epel, E. et al. (2000). Stress and body shape: cortisol secretion and fat distribution. Psychosomatic Medicine.
[2] Harvard Medical School. Menopause and weight gain.
[3] Kornum, B.R. (2023). Søvnforstyrrelser i overgangsalderen. Københavns Universitet/Netdoktor
[4] HeartMath Institute. Science of Heart Rate Variability and Stress.

Dit næste skridt

Her er tre veje, du kan vælge imellem – alt efter hvad der føles rigtigt for dig:

Book en gratis samtale – en uforpligtende samtale med mig som stresscoach og søvnvejleder.
Læs mere om Essina Forløbet – et 6-måneders praksisbaseret forløb kun for kvinder midt i livet.
Tilmeld dig Essina Breve – nyhedsbrevet for kvinder midt i livet der vil leve indefra og ud.

Læs mere

Søvn og vægt forholdet i kvinders overgangsalder
Et kort overblik over, hvordan søvn påvirker appetit, hormoner og daglig energi – samt små skridt, der hjælper dig i gang allerede i aften.

God søvn i overgangsalderen – 5 veje til mere ro og livskraft
Læs hvordan små justeringer i din søvnrutine kan skabe ro i kroppen og give dig mere overskud.