Introduktion
I en verden, der ofte føles fortravlet og splittet, har vi brug for et sted at lande og trække vejret dybt.
Essina minder dig om hjertets stille rytme – og kolibriens lette dans, når livets sødme foldes ud.
Her bliver selvkærlighed til en praksis, der giver ro, retning og rytme i hverdagen.
Og her væves kvinders erfaring, visdom og stemmer sammen til et fællesskab, der kan bære både dig og verden.
Oversigt
Vision
Hvorfor verden har brug for de livserfarne kvinder
Hvem er Essina?
Det vi gør
Medskabere
Vision
Verden har mere end nogensinde behov for de livserfarne kvinders stærke intuition, empatiske visdom, følelsesmæssige dybder og styrker der spreder lysende fred og kærlighed.
- Kvinder, der har samlet erfaring gennem familie, relationer og arbejde.
- Kvinder, der er kulturbærere i netværk, lokalsamfund og fællesskaber.
- Kvinder, der er frivillige, mentorer, kolleger, veninder og forbilleder.
- Kvinder, der med jordforbindelse, intuition og omsorg skaber sammenhæng.
- Kvinder, der med kreativitet, humor og nærvær tænder lys i verden.
- Kvinder, der er mødre, bedstemødre og kærlige støtter for de unge.
Essina’s vision er at skabe et trygt og kærligt univers, hvor kvinder midt i livet kan genfinde og udfolde deres unikke urkraft og visdom i et levende fællesskab – uden krav og præstationspres.
🔥 Hvorfor verden har brug for de livserfarne kvinder
Kvindens rolle i stammen
Fra tidernes morgen starter alt med en kvinde. Hun bærer nyt liv i sin krop, føder børnene, giver dem næring og sikrer, at stammen kan fortsætte.
Men hendes rolle rakte langt ud over fødslen. Hun var samler, helbreder, ritualleder og fortæller. Hun holdt stammen sammen gennem relationer, omsorg og visdom.
De livserfarne kvinder var stammens hukommelse, bærere af erfaring og myter, der gav stammen både retning og sammenhæng.
Hvorfor vi mistrives i det moderne samfund
Vi mennesker er skabt til at leve i fællesskaber som man havde i jæger-samler samfundet.
Vi er formet til at leve i fællesskaber, hvor vi deler måltider, historier og livets rytmer.
I dag lever vi i stedet i en verden i højt tempo og distraktioner – hvor arbejdet kræver mere, end vi kan give, og skærmene stjæler vores nærvær.
Midt i alt dette mærker vi mennesker en stigende stress, ensomhed og uro.
Ikke fordi vi er svage, men fordi vi er skabt til noget andet – samhørighed, nærhed og mening. Noget samfundet og den måde vi lever på, ikke giver os.
Essina som nutidens urfællesskab
Essina er en moderne udgave af urfællesskabet hvor kvinders erfaringer og stemmer samles som modvægt mod det hårde og ufølsomme.
Her er der plads til hele dig. Dine følelser og længsler rummes og mødes nænsomt, uanset hvor du står midt i livet.
Hvem er Essina?
Essens og femininitet
Essina udspringer i en feminin form af ordet essens – det inderste ægte, det der står tilbage, når alt overflødigt falder bort. Essina peger på sjælens kerne: hjertet, hvor livskraft og nærvær har sit udspring og hvorfra alt kan blomstre.
Hjerte og kolibri
Hun er hjertet, kilden til kærlighed, næring og rytme.
Og hun er kolibrien – fuglen, der søger livets nektar, næres af hjertet og udfolder sig i frihed og lethed.
Hvor hjertet er roden, er kolibrien blomstringen. Hvor hjertet giver næring, viser kolibrien vejen til frihed.
Den feminine kraft
Essina er billedet på den modne kvindes feminine kraft – blid og stærk på én gang.
Hun minder os om, at friheden til at være os selv begynder i hjertet, og at når vi næres indefra, kan vi folde os ud i verden som kolibrien i sin dans.
Det vi gør
Essina gør selvkærlighed og livskraft til noget, du kan øve og mærke i hverdagen.
Som medlem af Cirklen får du:
- Ugentlige refleksioner og små øvelser.
- Et trygt fællesskab, hvor du kan spejle dig i andre kvinder.
- Inspiration fra artikler og temaer, der følger årets rytme.
Som deltager i Essina-forløbet får du alt dette – og mere til:
- En guidet rejse på seks måneder med struktur og støtte.
- Bøger og materialer, der hjælper dig til at arbejde i dybden.
- Live-sessioner og webinarer med fagpersoner.
- Mulighed for spørgsmål og personlig støtte.
- Et fællesskab, hvor I følges i samme rytme.
🌸 Cirklen er din base. Essina forløbet er din rejse, hvis du vil længere og dybere med støtte, struktur og et klart mål.
Medskabere
Essina er ikke bygget af én stemme, men af mange.
Fire typer medskabere
- Medlemmer i Cirklen – deler refleksioner og spejler hinanden.
- Ambassadører – bærer visionen videre og viser vejen for andre.
- Deltagere i Essina-forløbet – går den guidede rejse i seks måneder.
- Faglige medskabere – coaches, terapeuter og eksperter, der bidrager med viden og nye perspektiver.
Essina er et levende univers – et hjem i både dig og i os i fællesskab.

