Sagacirklen

Du læser et afsnit. Du får et spørgsmål. Du svarer.

De første uger af forløbet handler om at få forbedre nattesøvnen, med et enkelt søvnskema. Derefter begynder Sagacirklen med en ugentlig medvidning: ét spørgsmål ud fra bøgerne. Du svarer, og søndag aften kan du læse de andres svar, ligesom de læser dit.

Det er medvidning, men anonymt. Ingen ved, hvem du er, og I ser bare hinandens ord.

Der sker to ting, når du deler det, du bærer på.

Du bliver set, hørt og følt. Ikke rådgivet. Ikke rettet.

Og du opdager, at andre har det på samme måde, at du aldrig var alene i verden med det.

Det er det, medvidning er. Et vidne.

Derfor er der ingen kommentarer i Sagacirklen. Ingen råd, ingen “det kan jeg genkende, prøv i stedet…”. I det øjeblik nogen retter på det, du har skrevet, tager de det fra dig igen. Reglen er selve grunden til, at det virker.

Den lille kreds er ikke luksus. Vi er bygget til den.

Mennesker har samlet sig om bålet i årtusinder. I en lille kreds, ansigt mod ansigt, hører vi til. Det er der, vi falder til ro.

På øen Okinawa i Japan var kvinder i årtier kendt som nogle af de længstlevende på hele jorden. En del af forklaringen: moai, små kredse af veninder der helt fra barns ben følges ad og passer på hinanden hele livet, nogle i over halvfems år.

Sagacirklen er født af den samme tanke, men et andet sted. Et moai bindes i en fælles fortid, i barndommen. Din cirkel bindes mellem voksne kvinder der er samme sted i livet og møder og accepterer hinanden som dem de virkelig er.

I Sagacirklen kender I kun hinandens ord.

Det er hele pointen. Så snart vi kender en andens titel eller alder, begynder vi ubevidst at placere hinanden ud fra det, vi kender i forvejen. Uden de detaljer forholder du dig kun til det, der rent faktisk skrives.

Ro smitter, og det sker i kroppen, ikke kun i følelsen.

Når et roligt nervesystem er til stede, lander dit eget. Det kaldes co-regulering: din krop læser den andens ansigt, øjne og stemme, og falder til ro med det.

Det virker mellem mennesker, der er til stede sammen. To nervesystemer, der mærker hinanden. En algoritme i en chatbot, kunstig intelligens, på de sociale medier kan efterligne ordene, men der er intet nervesystem at lande i.

Derfor er et videomøde, øje til øje, noget andet end en besked i en tråd. Det dybeste møde sker først, når to mennesker står overfor hinanden i samme rum.

Din veninde fra skoletiden kender hele din historie.

I har fortiden sammen. Men det kan også fastholde dig i identiteten af den, du var, og komme i vejen for den, du er, eller gerne vil hjem til og genopdage: din dybeste essens.

Cirklen møder dig, som du er lige nu, med rummelighed til ægte væren og en dyb forståelse.

Du behøver ikke skifte det ene ud med det andet. Begge dele rummer forskellige sider af dig. Men nu er det måske tid til, at nye sider af dig får plads og bliver rummet.

Går du videre til en gruppe, binder du dig en sæson ad gangen.

Et bånd, der skal bære, kræver, at man møder op, også når det er nemmere at lade være.

Når sæsonen er forbi, vælger du frit igen. Bliv. Hold pause. Eller skift til en anden gruppe, hvis der er en plads ledig.

Sagacirklen er for dig, der er begyndt at lytte indad.

Du kender længslen efter at blive mødt af nogen, der forstår og kan rumme det. Det er nok at være på vej.

Mærker du, at det, du bærer, er meget tungt at bære alene? Søg også en ven i dit liv eller en terapeut. Det er ren klogskab, ikke svaghed.